Lønindeholdelse vil være et område, der vil blive fulgt nøje af både politikere, økonomiske eksperter og interesseorganisationer i den kommende tid.
I takt med at Gældsstyrelsen fortsætter sin indsats for at inddrive gæld fra borgere og virksomheder, er der trådt nye regler i kraft for lønindeholdelse. Vi har derfor hos Dansk Gældsrådgivning haft mange opkald fra bekymrede borgere, som er både utrygge og bekymret for deres fremtidige økonomi. Hvor meget kan Gældsstyrelsen tage? Hvad betyder de nye regler for mig? Kan man klage? Ja, spørgsmålene er mange, og jeg vil i denne artikel besvare de mest hyppige spørgsmål.
Hvad er lønindeholdelse?
Lønindeholdelse er en metode, som Gældsstyrelsen bruger til at inddrive gæld. En procentdel af din løn tilbageholdes automatisk for at afdrage på din gæld til det offentlige. Dette sker normalt, hvis du ikke har kunnet betale din gæld, og der er truffet beslutning om tvungen inddrivelse. Gælden kan dække ubetalte skatter, moms, bøder og misligholdte lån fra det offentlige.
De nye regler
Som mange med offentlig gæld nok har opdaget, har Gældsstyrelsen pr. 1. oktober 2023 indført nye regler for lønindeholdelse. Med de nye regler er der sket ændringer i både proceduren og de beløb, der kan tilbageholdes. Én af de væsentligste ændringer er tilgangen til, hvor meget af en persons indkomst der kan blive tilbageholdt. Den øvre grænse er nu hævet fra 40 til 60 procent af månedslønnen. Du kan her se satserne for lønindeholdelse i 2025.
Tidligere var der en fast procentsats for lønindeholdelse, som blev anvendt på tværs af indkomstgrupper. Med de nye regler er der indført en mere indkomstafhængig model. Det betyder, at personer med lavere indkomster nu får tilbageholdt en mindre andel af deres løn end tidligere. Til gengæld vil personer med højere indkomster oftest opleve det modsatte. Denne ændring skal sikre en mere retfærdig balance mellem statens behov for at inddrive gæld og borgernes evne til at opretholde en anstændig levestandard.
Kan jeg få ændret min lønindeholdelse?
Beregning af lønindeholdelsen bygger udelukkende på din nettoindkomst samt evt. forsørgerpligt for mindreårige børn. Udgangspunktet er den lønseddel med lavest indkomst af dine to seneste lønsedler. Der er derfor ikke taget højde for boligudgifter, husstandens øvrige udgifter, antallet af børn i husstanden m.v..
Hvis du vurderer, at lønindeholdelsen vil betyde et urimeligt lavt rådighedsbeløb, har du mulighed for at indsende et budget for din husstand til Gældsstyrelsen. Gældstyrelsen vil herefter manuelt beregne din betalingsevne og vurdere, om din lønindeholdelse skal nedsættes. Du skal være opmærksom på, at en manuel beregning af betalingsevnen ligeledes vil kunne betyde, at Gældsstyrelsen efterfølgende indeholder et større beløb af din månedsløn.
Du kan her beregne din lønindeholdelse. Husk beregningen er vejledende.
Eftergivelse af gæld eller gældssanering
Er din gæld håbløs og uden mulighed for at kunne betale tilbage inden for en rimelig tidshorisont? Så kan du evt. overveje muligheden for at søge om eftergivelse af gælden eller gældssanering. Afdragsperioden er som udgangspunkt 3-5 år, hvorefter du er gældfri. For yderligere information læs mere her.
Ovenstående er en kompliceret proces, og vi anbefaler, at du søger professionel hjælp til håndtering af dette.
Du kan kontakte os for yderligere information her.
